Midt i Vietnam – Smukke og autentiske Hoi An

img_0593

Lad mig indledningvis krybe til korset og erkende at jeg, til trods for at dette faktisk er min favoritdestination i hele Vietnam, faktisk ikke har formået at gengive byens charme og sjæl i billeder. Dette skal jeg selvfølgelig dybt beklage, men hurtigt mene at jeg har en særdeles god undskyldning; Hoi An tog mig nemlig noget så eftertrykkeligt med storm og med en sådan kraft, at jeg lod mig svæve hen i det eftertragtede oplevelsens “NU”. Så du kærer læser, må lade tilliden råde og tage mig (næsten) på ordet.

img_0571

Hoi An er en autentisk gammel by fra den franske kolonitid. Byens historiske centrum så godt som fri for trafik, hvorfor det rolige og afslappede tempo synes at sænke sig over krop og puls, idet man træder ind ad de gamle gader.

Denne by er kendt for især tre ting:

1. Vandlanterner og smukke lamper – særligt ved nymåne og nytår skulle Hoi An være helt magisk i syn lyspragt.

img_0566

img_0564

2. Skrædderkunst – der findes næsten ikke dét hjørne i bymidten, hvor man ikke kan få syet netop det stykke drømme-dres, som hjertet måtte begære. Jeg vil klart anbefale ‘Yaly’ til både sko og beklædning. Prisen er lidt højere i forhold til vietnamesisk standard, men tilsvarende er kvaliteten i top!

img_0661

3. Sidst og for mig absolut vigtigst: MAD!
I Hoi An bor der en, udi kogekunsten, ganske særlig dame ved navn Mrs Vy. Hun har opbygget et mindre imperium af madoaser, hvoraf jeg baserer min uforbeholdne madkærlighed til denne by. I min Lonely Planet bog havde jeg læst mig til, at restauranten ‘Morning Glory’ skulle være fantastisk. Men da bordreservationen allerede var lagt måneder frem, blev vi anbefalet at prøve det nyåbnede ‘The Market’ ( – ikke at forveksle med det tourist-tunge ‘Meatmarket’ et stenkast derfra). Denne anbefaling viste sig at være en af de bedre og vi endte, blandt andet derfor, med at at slå rødder i byen i hele 6 dage, for at indtage 5 aftensmåltider netop dér. Beslutningen om at rejse videre blev truffet en aften hvor vi, på fornavn, blev modtaget af en småfnisende personaleflok, som morede sig over at vi blev ved med at vende tilbage. Så lidt halv-flov kan jeg hermed stå inde for det meste af menukortet – det er virkelig et helt fantastisk spisested.

img_0561

img_0541

img_0553

img_0540

img_0589

img_0546

Et andet af Mrs. Vy’s helt uovertrufne tiltag er konditoriet Cargo. Her kan man med rette få tilfredsstillet sin indre Blomsterberg. Særligt velsmagende er den lækre browniecheesecake.

img_0578

img_0575

Ydermere er en tur på det lokale marked også et besøg værd – Her er tempoet højt og duftene stærke…

img_0653

img_0594

Udover ovenstående fortræffeligheder, kan Hoi An med fordel vælges som rejsemål, hvis trotterfællerne har forskellige ønsker for rejsemålet. Lige så historisk og kulinarisk interessant byen er, lige så sval og afbalanceret er den nærtliggende stand og det buddhabesatte ‘Marple Mountain’. Begge kun henholdsvis en cykel-
og schootertur væk, gennem de bølgende rismarker.

img_0782

img_0780

img_0688

img_0698

img_0744

Midt i Vietnam – Hue og en overraskende afstikker

img_0358

Efter at have lagt en god portion mudrede kilometre bag os i højlandet, fik min medtrotter og jeg pludselig lyst til at lugte havet. Vi steg derfor endnu engang på bumletoget og tog tilbage til Hanoi for at hoppe på en bus mod det berømte Halong Bay. Men her blev vi skuffede. Nok er området fantastik smukt og sjældent scenerisk og det er bestemt ikke for ingen ting, at bugten er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Men så stopper ekstasen også her. Jeg tror næppe man i landet finder et mere overrandt og turistet sted, og man skal have ualmindelig brede skyklapper og stærke ørepropper for at kunne ignorere den koncentration af både og larm, som nærmest dækker vandoverfladen. Jeg kan desværre ikke anbefale dette som et seværdigt rejsemål, selvom det højst sandsynligt ville have være pragtfuldt for bare fem års siden.

Vi måtte nu være opfindsomme, og efter en kort netcafésøgning efter en destination jeg troede jeg engang havde hørt om i en dokumentar, hoppede vi på en damper mod Hai Phong et par timers sejlads fra Halong Bay. Dette viste sig at være forrige destinations diametrale modsætning. I denne grå industriby havde man næppe ofte før set vesterlændinge, så vi gik rundt og følte os godt elefantiske i lyserød forstand. Derfor blev hurtigt blev enige om, at denne blot måtte blive en gennemrejseby, med en enkelt overnatning.

img_0407

img_0403
Bia Hoi er den vietnamesiske lyse læskende fadøl, indtages ofte i selvskab med due- eller halvtudrugede andeæg – skål!

Men så skete der alligvel noget, som kom til at retfærdiggøre hele umagen og som blev skældsættende for rejsens egentlig formål. Det skulle nemlig vise sig, at dette ellers så anonyme og gråtonede sted, gemte på en kulinarisk oplevelse, som stadig i dag kan få mine tænder til at løbe i vand.
På et lille støvet fortovsspisested stiftede jeg for første bekendtskab med vidunderspisen Bahn mí, som efter min mening er det et skoleeksempel på hvor fantastisk fusionen mellem det traditionelle vietnamesiske og det, efter koloniseringen, franske køkken.

img_0409

img_0413

Nu er det ikke fordi der ved udførelsen af denne specifikke spise er tale om raketvidenskab. ingredienserne består groft sagt blot i fransk hvid baget med oksekød stegt i “Den Leende Ko” (Ja, du læste rigtigt), grønt og krydderurter samt marinade og frisk limejuice. Men ‘Less i More’ som man siger og det er i høj grad tilfældet her. Denne ganeforkælelse gjorde at vi besluttede os for at tage en overnatning mere og endte med at spise netop dér, yderligere tre gange. Til min store ærgrelse må jeg konstatere, at jeg hverken senere på turen, hjemme i København eller i eget køkken, endnu ikke har formået at fremskaffe en Bahn mí så lækker som den jeg fik i Hai Pong.

Efter Hai Pong kig turen med Sleepingbus mod Hue. En tur der trods de varskoede 4 timers kørsel, endte i et 14 timers stordyttende, Kareokisyngende bumlefærd med kun et enkelt tissestop. Men det var en meget autentisk oplevelse, som jeg faktisk synes er et – men så også kun eet forsøg værd – måske over en lidt kortere afstand.

Hue er en historisk fæstningsby beliggende i det midtlige Vietnam. Her er mangt et blodigt slag blevet udkæmpet og indenfor citadellets murer, er der mange utrolige opdagelser at gøre.

img_0494

img_0491

img_0498

img_0517

Men endnu engang ledte vore maver os på rette kurs mod rejsens egentlige formål, og vi endte på det fantastiske vegetariske madtempel Nhá Háng Chay Lién Hoa. Jeg vil vove at påstå, at der skal meget til at friste sådan et par kødædende rejsefæller som os, men om ikke omvendt så stærkt draget blev vi.

img_0417

img_0428

img_0424
‘hot pot’ er en specialitet i flere af de asiatiske lande. Denne gjorde ikke dette svært af forstå.

img_0426

Hue kan meget forskelligt både historisk, kulturelt og madmæssigt, men savner man sol og strand, gør man blot som de lokale; op på scooteren og følger rismarkerne til kysten, ikke så fjernt derfra.

img_0530

Næste stop på rejsen bliver et af turens absolutte højdepunker, nemlig Hoi An.

Det nordlige Vietnam – Hanoi og Sapa

img_0092

Jeg kan lige så godt indrømme det først som sidst – jeg tog til Vietnam for at spise! For de der kender mig vil det ikke klinge fjernt, at min første lange rejse var afledt af min maves eventyrlystne rumlen og mine tænders vandløb. Selvom det efterhånden er tre år siden, står mange af de oplevelser jeg fik på min rejse gennem Vietnam, helt klart og tydeligt i min erindring. Så hvis man går og overvejer at slå et smut forbi det sydøstlige Asien følger her mine bedste tips og uforbeholdne anbefalinger til, at komme ind under huden på et ganske særligt land og dets befolkning.

Vil man forsøge at tilegne sig en dybere forståelse af det land man besøger, er det som bekendt en god idé at opleve det fra flere sider. Denne mulighed understøtter Vietnam med sin geogrfiske aflange udformning; man kan simpelthen starte i den ene ende og bevæge sige henholdsvis op- eller nedad – vi valgte det sidste. Vi påbegyndte, med en enkelt nordlig afstikker, vores rejse i den gamle hovedstad Hanoi. Vores første og særdeles jetlaggede indtryk af byen var den pulserende trafikkultur, clashet mellem det gamle og det nye og den enorme befolkningstæthed og tætte varme.

img_0017

img_0011

For sådan et par vandringsmænd som os blev det hurtigt klart, at den primærer transportmetode i denne by, ikke var benene, men nærmere knallerten, rickshawen eller bilen og at man, hvis man alligevel trodser dette, må man væbne sig med årvågenhed og klar til at springe for livet.

img_0023

Et andet område, hvor en vis portion almen parathed og skepsis kan komme een til gode, er i valget af standart i forhold til gadekøkkener – et råd jeg selvfølgelig havde fået på forhånde og burde have efterlevet! Dog mener jeg ikke at der kan være tale om en sand tur til Asien, uden et maveunde eller fem – til dette formål er et besøg på det lokale marked en fremragende idé.

img_0096

img_0080

img_0078

Alt i alt var det et spændende møde med Hanoi, men efter blot få dage i byen trængte vi noget så eftertrykkeligt til luft. Defor besluttede vi os for, at sige farvel til storbyens hektiske liv og hoppe på et tog mod grønnere egne.

img_0066

img_0088

img_0076

img_0115

Det viste sig at være en god idé. Sapadalen er en lille nordlig plet tæt på den kinesiske grænse. Her man finde de traditionelle karakteristiske risteresser – et ældgammelt vandingssystem i bakkede landskaber. Programmet sto på to dages vandring i de smukkeste omgivelser, godt omtumlet efter en nats rejse med bumletog, men det var det hele værd.

img_0302

img_0292

img_0284

img_0308

img_0298

img_0306
Mødet mellem øst og vest – jeg spekulerer på om disse to hollandske børn mon finde på at klage over for lidt Ipadtid efter denne oplevelse?

img_0206

img_0323
Jeg vil godt bare liiige gøre opmærksom på, at dette billede ikke er redigeret…

img_0320

Egentlig vil jeg ikke sætte så mange ord på oplevelserne i Sapa – jeg synes billederne taler for sig selv. Desværre fik vi dengang at vide, at det kun ville være et spørgsmål om få år, før Sapa ville være en overrandt turistmagnet, hvilket desværre nok også vil være tilfældet med med resten af dette ellers så stille og fredelige land.Derfor synes jeg, at man som vesterlænding skal tænke over hvordan man vil møde landet og hvilet aftryk man ønsker at efterlade.

Med denne lille sagte pegefingersang vil jeg runde af for nu, men fortvivl ej, dette var kun begyndelsen på det vietnamesiske eventyr.

//UP YOURS TRULY

image

Kære læser.

Modtag på skrift min uforbeholdne undskyldning for den larmende tavshed, som i de sidste mange måneder, har hersket på bloggen. Dette skyldes hverken mangel på lyst eller inspiration til nye skriblerier, dog kun den simple årsag, at der forekommer meget nyt i den bloggendes liv i disse tider. Gode ting. Spændende sager. Og det vil være på plads at slå fast med syvtommer-søm at der kun, hertilblogs, er tale om en midlertidig dvale, da dette lille webunivers finder sin næring, i personligt, engagement og lyst til at formidle. Dernæst skal der lyde en stor tak til du som læser med, det er skønt at erfare at der trods alt er mere end een mening med skrivegalskaben.

TAK.

På snarlig gensyn

//UP YOURS TRULY

Bag den grønne port: Le Comptoir Général

IMG_0650

Så kan jeg vidst ikke trække den længere… Bag den grønne port findes intet mindre end eet af de hippeste steder jeg nogensinde har betrådt, nemlig:

Le Comptoir Général!

Og hvad er så det? Tja, det har jeg faktisk lidt svært ved at definere: Vi har her at gøre med en kulturinstitution, en kultbiograf, en natklub, et afrikansk genbrugsmekka, et spisested, et überhipt samlingssted, en plantehandel, et filmrekvisitmuseeum. Overkært barn har mange mærkater, I guess?

IMG_0641

“Stedet” ligger på Quai de Jemmapes 80, klods op ad Canal Saint Martin og skal, som bekendt, findes bag en lidet bemærkelsesværdig grøn port. Men det kedelige stopper så også her!

IMG_0648

Til høje for indgangen, er der mulighed for at svælge smagssansen i afrikansk mundgodt, hvis man da ellers ikke er blivet tryllebundet af den prægtige hall, som uundgåeligt kommer til syne under neonpilen.

Her får man en kongelig velkomst, da væggene er prydet med noget så kitscht som rekvisitter fra 80′er klassikeren “Comming to America”.

12048874_10153809008489728_816220520_n-2

12067108_10153809008424728_727440890_n-2

12048809_10153809008309728_321195963_n-2

Og selv om, Prins Akeems McDonaldsuniform er ustyrligt unik og impornerende, er den langt fra enestående, for den er blot eet blandt mange klenodier i samlingen.

I næste rum, møder man en “original kopi” af en Tikibar, en hulens masse planter og diverse kulisserede stillebner.

12042260_10153809009154728_1129574826_n

12071790_10153809008759728_496478174_n

12067284_10153809008999728_440552995_n

12071592_10153809008989728_1518975981_n

12083736_10153809009124728_1173299094_n
Og JA, du ser rigtigt! Det er indi’s pisk fra “The Temple of Doom”!!! (Her var jeg lige ved at sjat-tisse lidt i bukserne!)

12063939_10153809008589728_1852318318_n

12067971_10153809008934728_1962760307_n
Det er da heller ikke helt til at undgå at bemærke, at de forresten også lige ligger inde med sand fra Amity Beach fra “Dødens Gab”!

Nå men hvem har så lavet det her sted? Det en overordentlig hip afrikaner ved navn Amah Ayivi. Han trog sig god tid til at fortælle os om sit værk, sin filosofi og tøvede ikke med at lukke os ind på aftenens natklub, foran en måbende kø – tænk sig at være cool i Paris! Mon Dieu!
Amah har sammen med en gruppe kunstnere indrettet stedet i afrikansk trading-stil, der udover filmrekvisit-skatte også bugner af med selvimporteret genbrug fra hjem-kontignentet. Selvfølgelig rummer stedet også en lille junglelignende gårdhave.

IMG_0872

12077308_10153809009394728_417131613_n

12071266_10153809009214728_1795214380_n

IMG_0874

12048823_10153809009304728_1679365657_n

12064514_10153809009249728_490336381_n

Le Conptoir Général er uden tvivl min nye yndlingssted i Paris og selv om jeg er vild med New York, knuselsker Berlin og godt kan lide London, så her denne her by, med det her sted lige scoret topkarakter i min bog: Hermed min allervarmeste anbefaling!

IMG_0647

Det var alt fra Paris i denne omgang, jeg vender snart tilbage med endnu flere flotte ting fra flotte steder!

//UP YOURS TRULY

Paris Shopping – quatre unikke steder

Jeg er overbevist om, at man kunne bruge et helt liv, på at afsøge Paris’ uendeligt mange butikker. Men da de fleste nok, lige som jeg selv, ikke har ret meget længere tid end en uge eller en forlænget, vil jeg her give dig et praj om, hvilke butikker der, efter min mening, burde være på din liste.

IMG_0806

IMG_0809

12086727_10153809006609728_1856078900_n

12047237_10153809006869728_1271382853_n
uff hvor har jeg fortrudt at jeg ikke købte een af disse ulækkert lækre trøjer! ØV!

12083861_10153809006349728_1232447557_n

12048763_10153809006469728_1607746079_n

På Boulevard Beaumarchais 111, ligger kæmpebutikken Merci. Jeg havde selv fået den anbefalet, og Merci for det – for her er virkelig noget at komme efter! Umiddelbart ligner det, fra gaden, en klejn kaffebar, men tag ikke fejl. Når man først har fået snoet sig igennem den lille smalle korridor ved toiletterne, åbenbares et idkøbsmekka af dimensioner i 3 etager. Her finder du alt fra eksklusivt mærketøj, til stilede boligartikler og køkkengrej, for ikke at nævne kontorartikler og papir på den ikke-kedelige måde. Jeg kunne snildt have købte det hele – hvis altså SU-pungen havde tilladt det!

Fra Highfashionparadis til genbrugsnirvana…

IMG_0664

IMG_0671

12071669_10153809008184728_355519686_n

12042284_10153809008299728_213698144_n

IMG_0666

12047435_10153809008039728_1010966694_n

Kiliwatch, som du finder du på Rue Tiquetonne 64, er et organiseret virvar af alt godt fra svundne tider til både Femmes et Homme. Hvis man som jeg, har en ting for genbrugsbiksene i Berlin, kan man gange det med 10 og smide en omgang syre på. Her er ikke skruet ned! Indehaveren, en midaldrende speedsnakkende overgearet herre, øver sig på sit “frankmenterede” engelsk og stråler af stolthed over sit værk, som han altså godt kan været ret stolt af. Her fik dankortet lov at løbe frit!

Et par gader længere nede, stødte vi på Passage du Grand Cerf, en smuk gammel glasoverdækket passage, som måske ikke umiddelbart ser ud til at huse de store bemærkelsesværdige butikker, men som viste sig at gemme på lidt af et unikum i øjenhøjde.

IMG_0678

IMG_0697

IMG_0693

IMG_0681

IMG_0682

IMG_0685

Her findes originale briller fra 1900 og frem, ubrugte, velbevarede og ret unikke. Indehaveren rejser verden rundt for at opstøve briller og monokler og han er benhård i sin udvælgelse, standen er som ny og prisen derefter. Her skal jeg helt sikkert et smut forbi, næste gang jeg skal have nye briller.

Slutteligt vil jeg nævne en lille biks på Bouldevard Saint-Germain 125. Konceptet er ikke noget særligt, man køber efter kilo, nøjagtigt som i Berlin eller London, men jeg synes nu alligevel den kan noget.

IMG_0730

IMG_0745

IMG_0728

IMG_0727

IMG_0724

Jeg vil vove at påstå, at har man besøgt disse fire butikker på sin tur til Paris, har man ikke spildt sin tid. Måske kan man alligevel købe lykken?

I mit næste og sidste indlæg om byernes by vil jeg, som tidligere nævnt, afsløre hvad det gemmer sig bag denne ellers så kedeligt udseende grønne port – og det kommer ikke til at skorte på tillægsord!

IMG_0650

// Up Yours Truly

Området omkring Canal Saint Martin

IMG_0611

Yes, vi er stadig ved Paris og jeg er stadig lige begejstret!

Hvis man spurgte mig, hvor jeg synes man burde tage bolig mens man befinder sig i byernes by, så ville jeg (stille og roligt, uden at hidse mig op) svare, området omkring Canal Saint Martin, i Marais! Her i i overflod af lækkerhed, tilpas langt væk touistmassen og tæt på franskmændende selv, i hverfald den yngre og mere hippe af slagsen.

Her er det næsten ikke til at komme til for lækre bikse, gode madsteder og så den mindre detalje at Paris’ bedste brød og bagvæk findes lige præcis her! Sacre bleu, her er godt at være!

IMG_0779

IMG_0609

IMG_0527

IMG_0529

Langs kanalens ene siden, på Rue Quai de Valmy 83, finder du Artrzart Design Bookshop – et rent paradis for bogorme og og grafisk designstilhængere.

Drejer man ned af nærmeste hjørne møder man Rue de Lancry, et ægte stykke fransk gade, proppet med bistroer, vinbarer og alskens godheder for en sulten sjæl.

IMG_0780

Særligt vil jeg nævne Patache i nr. 60 – en gedigen fransk bistro + vinbar ved siden af, uforfinet, uhøjtidelig og uuuuh-trolig stemningsfyldt!

IMG_0783

12081349_10153809004444728_745017364_n

12077007_10153809004249728_1840237768_n
oui -tatar OG marv til forret – en sand damespise efter mit hjerte!

Og NU skal de handle om brød og ideer! -stedet forstås.
På Rue Yves Toudic 34 findes intet mindre end Paris’ bedste boulangerie. Med et hav af priser og kåringer og en obligatorisk kødrand af lokale, vækker Du Pain et des Idees store forventninger allerede ved den sirlige duft, som fornemmes på lang afstand – og de bliver indfriet! Jeg har (…og nu kommer der lidt af et statement fra min side) i mine livs skabte dage, aldrig smagt så lækker en snegl, som den pistacefætter jeg fik mig her. Min plan var, at forsøde hver af turens morgener, med et sådan pragteksemplar af bagekunsten, men jeg måtte, allerede på andendagen erfare, at de holder lukket lørdag og søndag! Næste gang jeg kommer til Paris bliver det, af samme grund, IKKE i weekenden! Prøv det!

IMG_0880

IMG_0544

IMG_0629

IMG_0625
lad dig endelig ikke skræmme af køen, den kommer du ikke uden om, med rette!

Området i sig selv indbyder til må-og-få-gåen, og hver gade byder på nye spændende og anderledes geschäfter, men jeg vil nu lige nævne og fremhæve Rue beaurepaire, som særligt lokker med alt fra ekslusivt kluns til gallerier og ikke mindst alt-muligt-rodekasse-mekkaet Bazartherapy i nr. 15.

IMG_0878

IMG_0617

IMG_0542

IMG_0567

IMG_0546

IMG_0555

IMG_0548
Her må man virkelig styre på sin indre samler, ellers bilver man fattig!

Den sidste gade jeg lige have onduleret i dette indlæg, er den gade jeg boede på, nemlig Rue de la Grange aux Belles. Aldeles elsk-værdig gade med cafeer, vinbarer og underlige japanske fetish-lignedne butikker.

IMG_0593

IMG_0582

IMG_0581

IMG_0602

IMG_0606

IMG_0597

IMG_0583

IMG_0585

IMG_0587

Slutteligt vil jeg præsentere jer for en dør. En grøn og umiddelbart ret så intetsigende dør OG DOG… Bag den gemmer der sig noget af det fedeste stykke sted, jeg til dato har betrådt… Meeen som irritationselement, vil vente med at afsløre, hvad der her er tale om. HA! Bliv hængende!

IMG_0650

//UP YOURS TRULY

Oui! Oui! Paris! Stemningsbilleder fra en lækker by

Er der noget med at himlen er lige liiidt mere blå, når man er ude at rejse?  Er der noget med at himlen lige er liiidt mere blå, når man er ude at rejse?

Yes yes yes, jeg har været i Paris. Midt om efteråret. Det er sgu lækkert.
Jeg er af natur ikke planlægningstypen. Jeg får ideen om at rejse, bestiller billetten og er på et fly før jeg egentlig når at tænke så vanvittigt meget over det. Men ikke denne gang. På den måned der gik fra billetterne var bestilt til jeg stod med min første croissant i hånden, nåede jeg (næsten) at sprænges af forventningsglæde, afsøge det der internet for seværdige ting, sende spørgere ud blandt venner og bekendte, samt at nå et smut forbi biblioteket og sikre mig een af de vandvittigt gode “Tag med til” – Momondo-rejsebøger, som jeg klart kan anbefale til rejser indenfor Europa. Så jeg var vel det kan kalder forberedt. Men lige så meget som elsker at modtage andres skønne og velmenende anbefalinger, er jeg også tilhænger af, at smide alt hvad der hedder guides og retningslinjer og bare gå, og gå på opdagelse og se hvor fødderne vil hen.

Så altså, de næste blogindlæg vil jeg fylde med lækre anbefalinger af steder, som jeg personligt + påhæng, var ved at gå på halen af begejstring over. Forvent ikke at jeg blot har tænkt mig at gengive min rejses nøjagtige destinationspunkter, for tro mig, jeg har afsøgt mindre interessante ting og steder og indtaget lidet anbefalings værdige måltider, og jeg lover at der her kun vil blive levnet plads til de ting, som absolut fortjener spotlys og nærmest tvangsanbefaling.

Dette første stykke Parisindlæg er dedikeret til stemningen, og de ting man jo altså lige bliver nød til at se når man svinger forbi byernes by og +/-.

IMG_0660

Aaahh, det der med at komme væk fra lufthavnen og op/ud/hen til det første syn af byen man besøger?

IMG_0738

12067326_10153809007774728_433443161_n

IMG_0740

IMG_0832

IMG_0794

IMG_0701

Vi kommer jo ikke udenom visse ting, som f.eks ham her:

IMG_0756

Eller ham her:

IMG_0718

Eller ham her:

IMG_0865

for slet ikke at tale om ham her, med denne her udsigt:

IMG_0908

IMG_0889

Meeeen når det så er landet, så er der altså også en Seine af andre ting man kan give sig til at lure på!

Katakomberne er et godt bud.
20 meter under parises gader ligger de gamle nedlagte kalkstensbrud. Her har man så i gamle dage losset en masse døde kroppe ned, fordi man ikke vidste hvad man skulle gøre med dem, da samtlige kirkegårde i byen, var fyldt til randen. Så ned med dem. I 1700 tallet synes man det var blevet lidt noget gris, så man valgte simpelthen at organisere ben og kranier i et sirligt OCD-venligt system, af mere eller mindre markaber karakter. Træk en gammel sweater på, der er dødsens koldt dernede!

IMG_0829

12047543_10153809006059728_1019143748_n

Hvis man alligevel har tænkt sig ar svinge hofteskålen i retning af Champs-Élysées, ligesom resten af folkemassen, ligger der for enden af Avenuen en pænere park, hvor man kan lade korpus glide lækkert og langsomt med i en liggestol og lade op til vandreturen.

IMG_0843

IMG_0849

På selve Champs-Élysées, når du nu er der, og er gået sukkerkold, og er træt og muggen, så und dig selv en plads i kagehimlen hos Ladurée. (Jeg ved med sikkerhed hvad det hedder og hvor det ligger, for jeg har brugt en halv dag på et gå rundt og spørge måbende franskmænd hvor “LÅDRÆ” ligger!) Ahem, det er vitterligt ustyrligt gode sager man får sig der, og omgivelserne er så forskruet gennemførte, at selv den klejneste mand næsten bliver alfa-han i disse omgivelser. Gør det!

IMG_0838

12047444_10153809005569728_495430039_n

12087010_10153809004854728_1624089057_n

Begrænsnings kunst kender ikke plads hertilblogs, men det må være ved at være på tide at runde touristhelvedet af. Har du endnu ikke fået afløb for dine frankofile tendenser, så fortvivl ej, det næste indlæg kommer til at handle om området omkring Kanal Saint Martin, åndsvagt lækkert ovnguf ret lækre bitikker.

Au Revoir for nu!

Allinge-Sandvig

IMG_0206

Dette bliver det sidste indlæg om Bornholm i denne omgang, og jeg har med vilje gemt min yndlings ø-plet til sidst, nemlig de to sammenhængende byer Alling og Sandvig.

Efter min mening er man først rigtigt på Bornholm, når man kommer op nordpå. Om det er her de bornholmske piger er kønnest, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det er her de rigtige klipper er og den sande bornholmske stemning.

Jeg vil gå destinations-kronologisk til værks og begynde i Allinge, hvor Kærlighedsstien fra Tejn, med de mange kirsebærtræer leder ned til Kæmpestranden – det mindste stykke sand i Danmark, og så er du ellers i “Ollinge”, som de lokale udtaler det. Her Kan du slå et smut forbi eet af de to røgerier, som er i evig kamp om førstepladsen. Jeg vil gå imod de lokale og heppe på Allinge røgeri, fordi der er så hyggeligt og fordi det åbenbart er der det går ned, når alle andre steder lukker, hvilket jeg halvsnaldret og meget lykkelig opdagede, på min sidste nat på Bornholm. Af andre udesteder kan jeg, som tidligere nævnt, anbefale Gæstgivergården til en stemningsfuld koncertoplevelse og derefter bodegaen Pilen, som på sit skind ligner en hver provinsbodega, men som rummer mangt og mere i form af gårdhave, loungebar og fancy cocktailudskænkning men selvfølgelig også den obligatoriske sømslagning. Skønt!

IMG_0276

IMG_0601

psst! Det er heller ikke nogen dum idé at slå et smut forbi Danchels have til en kop kaffe eller en Jazzkoncert, eller kaste et lille blik på det flotte stykke arkitektur Domen, på vejen mod Sandvig.

IMG_0011

IMG_0585

IMG_0580

Du véd, at du har forladt Allinge når du, aner det nye Hotel Nordlandet – dén med Sommerpony, på toppen af en bakke på din højre side og ved foden af selvsamme, på venstre side møder det ikoniske gamle 1920′er dansested Hotel sandvig.

IMG_0354

IMG_0363

Bag Hotel Sandvig kan man i øvrigt få et glimt af de flotte og fascinerende Helleristninger.

IMG_0187

IMG_0193

Nå du nu er i Sandvig, så skader det ikke at lægge vejen det før-anbefalede “Kalasimperium”, til et slag minigolf, afslapning på havterrassen og verdens bedste is – jeg siger det bare! – igen!

IMG_0210

IMG_0232

IMG_0241

Men sandvig er altså ikke kun lutter is – der er også kage! I “centrum” ligger nemlig den oldgamle tidslomme Ellas Konditori, som siden 1950 har kastet med kager og kaffe og siden også frokost og aftensmad af den gode gammeldags slags. Jeg synes bygningerne ligner noget som kunne være tyvstjålet fra Disneyland.
11880089_10153704946514728_1386553661_n

11908082_10153704946964728_1453710343_n

11868763_10153704947639728_1448164216_n

Som afslutning på Bornholmereventyret har jeg selvfølgelig gemt et trumfkort til sidst, nemlig min top 1 bedste ting at lave på Bornholm. Det er noget så fint og noget så gratis. Og det NOGET jeg her taler, om noget så simpelt som en gåtur rundt om Hammeren.
Efter at have passeret Sandvig minihavn, kommer du til stranden, den lille vig som Sandvig er opkaldt efter. Her skal du følge den asfalterede vej over fåregitteret langs kysten. Den 7 km lange tur tager ca 2-3 timer alt efter tempo og behag og den er på ingen måde kedelig! Den er, for mig, indbegrebet af Bornholm, og du ved aldrig hvad der venter dig bag næste hjørne af dyreliv, hav og klipper – jeg synes turen er ny hver gang. Gør dig selv den tjeneste at opleve Bornholm hva?!

IMG_0255

IMG_0256

IMG_0171

IMG_0448

IMG_0447

IMG_0274

IMG_0496

IMG_0504

Turen ender ved Hammerhavn hvor der forefindes møg-gode Sandwich og is, meeeen så kan man jo også lige slå et smut forbi Hammershus – det ligger jo lige déroppe på bakken.

IMG_0126

Det var alt fra Bornholm i denne omgang, nu går turen hjem til det larmende, prustende København og kommende indlæg vil indeholde en del mindre får og fisk og, FORHÅBENTLIG, en mere teknisk afpudset blog.

Stay Tuned

//UP YOURS TRULY

Ka’deau? – jeg ku’ godt! (og alle de andre)

SPIS BORNHOLM!

Bornholm har de seneste år profileret sig som en kulinarisk ø, med dens mange velsmagende råvarer og gourmetiske restauranter som, sommer for sommer, popper op i det klippede landskab. Dette har jeg naturligvis ikke kunne lade gå upåtalt hen, så her bringes en portion billeder, som får leverpostejmaden på dit frokostbord til at blegne – på forhånd undskyld!

Lad os med det samme slå fast at Bornholm er proppet med tourist-behagere som denne her:

IMG_0080

Her holder du bare stram mine, overfor dit indre barn, og går videre!

Når man anokmmer til Bornholm er det, synes jeg, obigatorisk at starte ferien med at besøge det nærmeste røgeri og kaste sig over den første og den bedste fisk du fanger med dit øje – Jeg kunne håbe for dig at det bliver saltstegte sild, for det er, med tilbehør, min favorit under skårstenen.

IMG_0590

IMG_0441

Har man fulgt min tidligere anbefaling, og været en tur i den skønne by Svaneke, vil man bestemt gøre klogt i, også at slå et smut forbi oplandet i den lille hyggelige og meget rolige fiskerby Listed. Spadser blandt de små hyggelige huse og kom til sidst til havnen, hvor Hummerhytten, som fornyelig er blevet overtaget af nye ejere, toner frem med sine to ikoniske skårstene. Her kan du abe mig efter og nyde deres afslappede delemenu, med bobler til, eller plukke af kortets hav-lækkerier.

IMG_0419

IMG_0443

IMG_0446

IMG_0449

Er man tørstig efter denne omgang, kan man passende glide ned i en loungestol hos Sebastian Frost som, igen i år, har besøg af de Københavnske Cocktaileksperter fra Rubys.

IMG_0467

Den garvede bornholmergæst vil måske opdage, at det ikoniske Hotel Romantik på nordøen, har skiftet ham og nu hedder Nordlandet. Med sig på slæb har det fået en årstidsbestemt ledsager, nemlig restauranten Sommerpony, som er lillesøster til Pony i København. Her er det, som at træde lige lukt ind i et finere spiseri i den dyre ende af sjælland, dog med klippeudsigt fra det enorme vinduesparti. Her har jeg, i al opstartstravlhed indtaget min aftensmad til priser så selv min SU-flade pung kunne være med.

IMG_0354

11741799_10153623287739728_824312428_n

11737061_10153623287649728_1219585683_n-2

Okay okay OKAY, lad os nu komme til sagen! JA, jeg har været på Kadeau og JA det var som ventet, helt uovertruffent! Belliggenheden, betjeningen, stemning og MADEN! Det der med at være helt til stede og ingen andre steder, det sker når alle ens sanser er tvunget til at virke på een gang, og de gjorde det så sandeligt her.

IMG_0103

11759065_10153623287579728_1141034165_n-2

11751112_10153623287509728_425957421_n-2

11749719_10153623287504728_768902647_n-2

11756520_10153623287489728_739269797_n-2

11759537_10153623287484728_448188720_n-2

11751303_10153623287474728_81361998_n-2

10151630_10153623287494728_697961470_n-2

Der er selvfølge meget mere at kaste sig over på denne kulinariske ø, men vælger man at mætte sig på disse foreslåede steder står jeg inde for, at man ikke går sulten i seng, men tilgengæld med et smil på læben.

// UP YOURS TRULY